Så blev det torsdag, den dag jeg havde set frem til med spænding. Dagens etape var ved Hammeren, men start ved Hammer Havn, 2 kilometers stigning, 4 km blandet nedløb og fladt terræn, 2km i bakket hedeterræn, og så 450 meter syg stigning op mod mål ved Hammer Fyr.
Feberen er væk, men jeg er stadig forkølet, og vejrtrækningen er bare ikke ok, jeg lyder som en pibende blæsebælg. Vejret er skiftet til det meget værre, dagens maks-temperatur 15 grader (vi er i juli, for hulen!), regnen har væltet ned hele dagen, og det blæser en halv pelikan fra vest.
Fik et lift med en anden løber, der også boede på camping-pladsen (sjovt så mange man kommer i tale med, når man flasher sin marathon-tshirt
), så jeg slap for de 2,5km gåtur i regnen fra campingpladsen til startområdet ved Hammerhavnen.
Ankom til startområdet 20 minutter før start, iklædt affaldssæk for ikke at blive for gennemblødt og gennemkold, gemte mig godt i mængden for at få lidt læ fra blæsten, der stod lige ind fra Østersøen.
Løbet blev det mest teknisk krævende jeg endnu har oplevet, men også en af de bedste løbe-oplevelser til dato. Fik løbet et godt disponeret løb, kom hjem i tiden 44:36 for de 8,5km, fik hilst på familien med et smil da jeg rundede Sandvig efter 6km (‘Sæt kaffe over, jeg er snart tilbage’), fik fantastisk opbakning fra publikum på den sindsyge stigning på opløbs-strækningen.

Runder Sandvig Camping efter 6,3km
Løb selvfølgelig de 2km hjem, iført regnslag, og tilbage på camping-pladsen blev de totalt gennemblødte og gennemmudrede sko skyllet godt igennem, og aftenen blev sluttet af med varm suppe og så ellers i soveposen.